Bureaukratiet på miljøområdet truer retssikkerheden
19. oktober 2011
Mange miljølove har brug for et gevaldigt serviceeftersyn, så teksterne bliver nemmere at forstå for borgere og virksomheder. Uforståelige og bureaukratiske miljølove skader nemlig miljøet og truer den enkelte borgers retssikkerhed.
De fleste love og bekendtgørelser på miljøområdet er alt for svære at forstå – selv for de kommuner, der er sat til at administrere dem. En stor del af lovene er sat i verden på baggrund af direktiver fra EU – og det gør bestemt ikke teksten nemmere at forstå. Hvis man bare en enkelt gang har set, hvordan et EU-direktiv er udformet, så kan man godt forestille sig, at det kan give store problemer at formulere en klar og tydelig lovtekst på dansk.
Problemet er, at når lovene ikke er formuleret klart og entydigt, så betyder det mere bureaukrati – ikke mindst fordi sagerne skal vendes og drejes i flere forskellige sammenhænge. Det betyder så, at det tager meget længere tid at få sagerne behandlet, til stor frustration for borgerne. Mange virksomheder og private kæmper dagligt en opslidende kamp mod systemet, fordi der ofte er tvivl om tolkningen af en lov. Det kan hverken borgerne eller miljøet være tjent med.
Vi må derfor hurtigst muligt i gang med en gennemgående revision og justering af en lang række love og bekendtgørelser på miljøområdet. Lad os starte med: Loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug, Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven, Planloven, Miljømålsloven, Miljøskadeloven og mange flere…Miljølovene er nemlig lavet for at beskytte miljøet – ikke for at genere borgerne unødigt.
Antallet af tosprogede elever vil stige kraftigt
19. oktober 2011
Der er i dag ca. 72.000 tosprogede elever i de danske skoler. Det svarer til ca. 10 pct af eleverne. En ny Pisa undersøgelse viser, at 38 pct. af de tosprogede elever går ud af folkeskolen uden at have en tilstrækkelig uddannelse til at fortsætte en ungdomsuddannelse. Det er en fuldstændig uholdbar situation. Ikke mindst når vi kan konstatere, at antallet af tosprogede elever vil stige kraftigt i de kommende år.
I 2020 vil der være ca. 35.000 flere efterkommere i Danmark, end der er i dag. Det vil sige, at bare med denne stigning vil der være over 100.000 tosprogede elever i 2020. Dertil skal lægges et antal på 10.000-15.000 nye unge indvandrere. Så vil vi være være opppe på et godt stykke over 100.000 tosprogede elever i 2020. Ser vi frem mod 2050 vil tallene være endnu mere markante. Men hvis vi forholder os til den nære fremtid, så har vi klart nogle problemer, som skal løses her og nu. Hvis udviklingen fortsætter kan enhver regne ud, hvor stort et antal tosprogede elever, der vil forlade folkeskolen i 2020 uden at have fået de nødvendige kundskaber til at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet. Det vil dreje sig om 40.000-50.000 tosprogede elever.
Det vil være en ulykkelig situation for de unge mennesker, og det vil være en ulykkelig situation for det danske samfund. Derfor er det godt, at undervisningsminister Troels Lund Poulsen så klart har meldt ud, at nu skal situationen vendes. Vi må nu bruge alle de erfaringer, som er høstet igennem de mange år, som kommunerne har arbejdet med denne sag. Nogle kommuner har bedre fat end andre. De må dele af deres viden. Det sker også idag, men arbejdet må intensiveres.
Problemet handler også om andet end det indlæringstekniske. Det er også en meget vigtig del af værdikampen. Man skal huske på, at ca. 72 pct. af de tosprogede elever er efterkommere af indvandrere – børn som er født og opvokset i Danmark. De burde alt andet lige være tættere knyttet til det danske samfund end deres skolekundskaber viser. Det er tydeligt, at det er deres hjemlige miljø og deres sociale og kulturelle netværk, der gør, at de bl.a. ikke taler så godt dansk, at de kan klare sig i skolen. Derfor skal vi sætte ind på dette område. Det er værdierne og det kulturelle mønster, som skal ændres fra børnene er helt små. Forældrene må lære at forstå, at de bor i Danmark, og at deres børn skal bruge den mulighed, de har fået for at få en ordentlig uddannelse, så de kan klare sig godt i det danske samfund i fremtiden.
Hvis ikke, vi får løst dette problem, er der fare for, at de mange unge mennesker, som går ud af folkeskolen uden en fremtid i det videre uddannelsessystem bare dasker hvileløst rundt uden noget at tage sig til. De vil derfor meget let blive inddraget i kriminalitet og i et bandemiljø, som vil give dem en form for identitet. Det vil være et liv uden lykkelig slutning både for dem selv og for det danske samfund. Derfor haster det med en kraftig indsats.
De radikale vil ødelægge ti års arbejde på udlændingeområdet
14. september 2011
Efter den direkte P4 debat jeg deltog i i går, står det helt klart, at de radikale vil ødelægge ti års konstruktivt arbejde på udlændingeområdet. De vil tilbage til den fejlslagne politik fra før 2001. Det betyder flere tvangsægteskaber og mindre kontrol med hvem der bliver statsborgere i Danmark. Det er den helt forkerte vej at gå…
Lyt til P4 i dag kl. 16.00
13. september 2011
I dag deltager jeg i Københavns Radios valgdebat, der sendes live på P4 mellem kl. 16.00 og 18.00. Temaet er integration, 24-årsreglen og pointsystemet. Fra kl. 17 er det muligt at chatte med politikerne i studiet.
Hvilke problemstillinger mht. integration synes I, at jeg skal tage op til debat i radioen i eftermiddag?
Væk med DF’s indflydelse
31. august 2011
Det er godt, at der nu er kommet rigtigt gang i debatten om Dansk Folkepartis indflydelse på regeringens politik. Jeg har i flere år forsøgt at få denne debat igang, fordi jeg længe har været enig med de 77 pct. af vælgerne, som ifølge Berlingske Tidende i dag mener, at Dansk Folkeparti har haft for meget indflydelse de senere år.
Efter valget er det derfor vigtigt, at der bliver et bredt samarbejde i Folketinget, således at regeringen ikke længere behøver at bøje sig for Dansk Folkepartis symbolpolitik, når der skal laves vigtige aftaler for Danmarks fremtid.