FisFis- send ham hjem
3. april 2011
Hvorfor får en kriminel bandeleder lov til at blive i Danmark, når andre lovlydige udlændinge ikke kan få en opholdstilladelse, også selvom de både er integreret og har familie her i landet?
Det er et godt spørgsmål efter at landsretten i sidste uge afgjorde, at den hardcore kriminelle bandit FisFis ikke skal udvises af Danmark, alene fordi han har kone og otte børn her i landet.
Selvom man selvfølgelig skal respektere domstolenes afgørelser, må det ikke afholde os politikere fra at se på, om de love vi vedtager i Folketinget nu også virker efter hensigten – og gør de ikke det, må vi lave dem om. FisFis-sagen tyder på, at der skal strammes kraftigt op, når det gælder udvisningssager.
Samtidig kunne vi få gjort en indsats for at få udvist den gruppe udlændinge, som er i Danmark på tålt ophold. Mange af dem er også hardcore kriminelle og er idømt meget strenge straffe. Men de kan ikke sendes hjem, fordi det hævdes, at de bliver forfulgt, hvis de kommer tilbage til deres hjemlande.
Det må virke meget krænkende på alle de lovlydige udlændinge, der hver dag får afslag på deres ansøgninger om opholdstilladelser, at FisFis og andre banditter bare kan blive boende i Danmark og begå kriminalitet, når de burde være sendt hjem for længst.
Familiesammenføringer: En dråbe i havet
28. marts 2011
Integrationsministeriet har lavet en prognose over, hvor mange personer, der i fremtiden vil komme til Danmark som følge af EU-reglerne om familiesammenføring og de meget omtalte EF-domme. Man når på besynderlig vis frem til, at det skulle dreje sig om 900 personer. Det er ganske svært at forudsige, hvordan udviklingen vil forme sig på dette område. Men det er bekymrende, at kun meget få stiller spørgsmålstegn ved beregningen – og ikke mindst ser kritisk på den måde som statistikken bliver brugt på.
Ministeriet oplyser, at de beregnede 900 opholdstilladelser repræsenterer ca. 1,5 pct. af det samlede antal opholdstilladelser, der blev givet i Danmark i 2010. Konklusionen er derfor, at de opholdstilladelser, som bliver givet på baggrund af dommene ved EF-domstolen stort set er uden betydning for antallet af opholdstilladelser i Danmark. Det er korrekt, at familiesammenføringerne kun en dråbe i havet, idet det kun drejer sig om 285 personer i 2010. Men hvorfor forholder Integrationsministeriet sig så ikke netop til det, som virkelig kan blive en bombe under vores velfærdssystem i fremtiden i stedet for at bruge alt krudtet på at fortælle, at familiesammenføringerne ikke er noget problem.
Hvad med de over 25.000 andre personer, som hvert år kommer til Danmark fra de andre EU-lande. Hvorfor er der ingen der mener, at det er interessant at forholde sig til dem?. Det drejer sig trods alt om ca. 43 pct. af samtlige opholdstilladelser i 2010. Alle disse EU-borgere får ganske hurtigt en række af de samme rettigheder til det danske velfærdssystem, som alle andre, der bor i Danmark. Det er derfor ikke nok, at se på, hvordan familiesammenføringstallet udvikler sig, når vi skal diskutere velfærdssamfundets fremtid. Vi må have alle relevante tal på bordet, hvis debatten skal give mening.
Kære Søren Pind
15. marts 2011
Spændende debat du har rejst om integration versus assimilation. Det er godt, at du holder fast i den debat, som nu har kørt siden starten af 1990′erne. Nu kan vi endelig komme videre med at få løst alle problemerne.
Derfor. Lad os starte med at assimilere alle medlemmerne af indvandrerbanderne, så de ikke fortsætter med at skyde hinanden. Lad os få assimileret Hitzb ut-Tahrir og andre ekstreme religiøse grupper, så de ikke får flere unge ud i fundamentalisme. Og så skal vi hurtigst muligt have alle imamerne meldt ind i den danske folkekirke.
Klarer du det Søren, så har vi næsten løst problemerne. Det eneste vi så mangler er alle dem, som allerede er blevet integreret i det danske samfund, men som nu også skal assimilleres. Men det kan nok ordnes inden næste folketingsvalg.
Rigtig held og lykke med projektet!
Kh. Eyvind
Kom så blå blok!
25. februar 2011
Da jeg søndag morgen var ude for at købe morgenaviser, mødte jeg uden for butikken to mænd, som stod og diskuterede politik. Da jeg gik forbi dem, henvendte den ene mand sig til mig, og sagde “Kom så blå blok, vi er bekymrede, det vil jo være forfærdeligt, hvis rød blok kommer til. Kan I ikke fortælle borgerne, hvad der vil ske, hvis blå blok ikke fortsætter. Det bliver frygteligt dyrt for os alle sammen”. Jeg stoppede op, og tog del i diskussionen. Vi blev hurtigt enige om, at hvis det virkelig gik op for befolkningen i Danmark, hvad der vil overgå dem, hvis den røde blok kommer til, så ville meningsmålingerne se helt anderledes ud, end de gør på nuværende tidspunkt.
Vi kender ikke alle dele af den røde plan, men et af de forslag vi faktisk kender, mangler vi stadig at få en forklaring på. Det er forslaget om, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Det er jo grotesk, at man kan løbe rundt med et sådant forslag uden på noget tidspunkt at kunne forklare, hvordan dette skal realiseres. Skal arbejdstiden sættes op for alle med fuld løn? Eller bliver det uden mere i løn.? Hvis alle skal arbejde mere, hvad så med alle dem, som i forvejen pukler mere end 37 timer om ugen, eller dem som er helt nedslidte efter en lang uge på 37 timer. Og hvad med bedemanden. Hvis han skal arbejde en time mere om ugen, skal han så gå ud og slå folk ihjel ?
Enhver kan konstatere, at der mangler mindst 15 mia. kr. i den røde plan. Dette til trods for, at vi vil blive ramt af voldsomme skattestigninger under en rød regering. Selv om Helle Thorning gang på gang benægter indholdet af sit eget og SF’s finanslovsforslag for 2011, 2012 og 2013, så kan man på side 15 og 16 i dette læse, at der vil blive gennemført skattestigninger på 11,7 mia. kr i 2011, 21,2 mia. kr. i 2012 og 31,5 mia. kr. i 2013. Derudover kommer manglende regulering af skattegrænser. Så der vil i alt blive tale om skatteforhøjelser på 33,3 mia. kr.i 2013. Det bliver dyrt for alle familier i Danmark. Det stopper dog ikke her. For i S-SF planen ” Fair løsning” fremgår det ydermere, at bilisterne skal rammes med en skat på 35 øre pr. km. i det, de kalder “trafikerede områder”. Denne afgift skal give yderligere 8,3 mia.kr. Det er jo ikke så få penge rød blok vil hive direkte op af folks lommer. Også erhvervslivet skal rammes med mia. kr i ekstra afgifter. Det er derfor svært at se, hvordan den røde plan kan føre til øget vækst i Danmark. Den vil kun føre til øget arbejdsløshed og til at en række virksomheder flytter til udlandet. Det er jo også derfor den røde blok fortsat ønsker at sende flere og flere på efterløn og førtidspension.
Problemet er, at rød blok slet ikke er interesseret i at diskutere økonomi og økonomisk ansvarlighed. Man vil f.eks. hellere bruge tiden på at skælde ud på de mere end 300.000 danskere, der i 2009 brugte regeringens udvidede, frie sygehusvalg til at blive behandlet. Og så vil man bruge tid og ressourcer på at undersøge gamle sager, som for længst er afsluttet. Ved hele tiden at snakke om noget andet end økonomi, slipper man jo også for at komme frem med oplysninger om de indgreb, man har tænkt sig at vedtage efter, at folketingsvalget er overstået, hvis rød blok altså vinder valget.
Som nævnt mangler der en forklaring på, hvor mindst 15 mia. kr skal komme fra i den røde plan “Fair forandring”. Ole Sohn blev meget vred, da Claus Hjorth Frederiksen i en debat i TV2 News, nævnte, at S-SF ville lade boligskatterne stige. Der var selvfølgelig en grund til, at Ole Sohn flippede helt ud og blev så vred på Claus Hjorth. Finansministeren ramte nemlig plet. Det er jo netop her en del af de 15 mia. kr., der mangler i den røde plan, skal findes. Helle Thorning og Villy Søvndal ved, at dette ikke er en populær sag, derfor skal den ikke frem før folketingsvalget. Ole Sohn råbte under debatten til Claus Hjorth Frederiksen, at han skulle oplyse, hvor der stod, at S- SF ville ramme boligejerne. Det kunne Claus Hjorth Frederiksen havde gjort ved at citere Helle Thorning, som i bogen ” Forsvar for fællesskabet” bl.a. skriver, at vi ikke slipper for hårdere beskatning af fast ejendom. Hun foreslår, at det nuværende loft over kommunernes grundskyld ophæves, og endelig foreslår hun, at kapitalgevinster på salg af fast ejendom bliver beskattet. Helle Thorning vil med rette kunne hævde, at det er nogle år siden, at hun skrev dette. Hun vil også kunne hævde, at det mener hun ikke længere. Men når man, som Helle Thorning har den holdning til boligejerne, som udtrykt i citatet ovenfor, og når hun og Villy Søvndal står og mangler mere end 15 mia. kr, så er det ganske indlysende, at Helle Thornings økonomiske aktion mod boligejerne ligger lige for. Den er jo, i modsætning til ideen om at arbejde 12 minutter mere om dagen, beskrevet i detaljer, så den er lige til at gennemføre efter et valg.
Så alle danskere har et klart valg. Hvis man ønsker kraftige skattestigninger, flere afgifter på bilkørsel, øgede afgifter på erhvervslivet, øgede boligskatter og en stigning i arbejdsløsheden, så skal man stemme på rød blok. Hvis man derimod ønsker økonomisk stabilitet og ansvarlighed, at skatterne holdes i ro, bedre vilkår for erhvervslivet, en lavere arbejdsløshed og endelig en sikkerhed for, at boligskatterne ikke stiger, så skal man bare stemme på Venstre.
Kronik: Parallelsamfund
24. februar 2011
Der har været snakket ghettoproblemer i Danmark i mere end 20 år. Problemet er, at det er blevet ved snakken. Gang på gang har vi hørt, at vi skulle have ændret beboersammensætningen. Vi skulle have nedbragt kriminaliteten. Vi skulle have folk i arbejde. Kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet. Vi skulle gøre noget ved problemerne i ghettoskolerne. Selv om dette har været politiske temaer i mange år, så er der ikke sket nogen store forbedringer på disse områder. Der er bevilget en masse penge med det formål, at forbedre de fysiske rammer, og der er bevilget en masse midler til de mange projekter, som har set dagens lys igennem årene. Trods dette eksisterer de fundamentale problemer i en række boligområder stadig.
Problemet er, at man i Folketinget ikke på noget tidspunkt har villet erkende problemerne, som de er. Man bliver ved med at fastholde, at problemerne i de bestemte boligområder alene skyldes sociale problemer. Man lukker øjnene for, at også de kulturelle og religiøse forskelle, kan være årsag de problemer, som findes i disse boligområder. Man har udelukket de værdipolitiske aspekter i denne sag. Forskelle i kultur og religion, som betyder forskelle i normer og værdier hos en stor del af de beboere, som bor i disse områder i forhold til livet uden for disse boligområder, er en vigtige faktorer. Disse forskelle betyder, at store grupper i nogle boligområder lever isoleret fra det danske samfund. De ser ikke dansk TV. De hører ikke dansk radio. Mange kommer ikke uden for boligområdet. Mange taler ikke dansk. Derved deler de ikke den ”vi-følelse”, eller fællesskabsfølelse, som findes i det øvrige danske samfund. Det betyder samtidig, at de ikke føler, de er en del af fællesskabet. Derfor føler sig helt naturligt uden for.
De danner ikke deres identitet ud fra værdierne i det danske samfund, men derimod ud fra værdierne i det lukkede miljø i boligområdet. Identitet dannes i subkulturerne i området. Her føler de den anerkendelse, som de ikke får i majoritetssamfundet uden for boligområdet. Derfor opstår der f.eks. bander og små kriminelle grupper eller religiøse fundamentalistiske grupper. Men også det helt almindelige fællesskab med anderledes normer og værdier kan udgøre grundlaget i en subkultur. Fælles for alle disse subgrupper er, at de er med til at danne et system af parallelsamfund, som lever et liv ved siden af det danske uden at være en del af fællesskabet. En stor del af disse mennesker danner deres identitet i en modstand mod det danske samfund, altså som en modsætning og en modstand til den danske identitet og de danske værdier. Det er her hele det værdipolitiske aspekt kommer ind. Det er forklaringen på, at vi møder så mange vrede unge mennesker i disse områder. Det er derfor nogle bliver kriminelle. Det er også derfor, at disse boligområder er arnesteder for fundamentalisme, religiøs fanatisme og islamisme.
Det er altså parallelsamfundet, der er problemet og ikke hele boligområdet. Det er derfor ikke korrekt, når vi hele tiden benævner bestemte boligområder som ghettoområder. På den måde gør vi alle i et bestemt boligområde til et problem. Man skal jo huske på, at der bor en del mennesker bl.a. med dansk baggrund i disse områder, som jo er en del af det danske samfund, som ikke har andre værdier og normer end de danske, og som ikke er med i nogle af disse subgrupper.
Derfor må det stå helt klart, at det ikke bare er sociale problemer, som er årsag til parallelsamfundene, men derimod også forskelle i normer, værdier, kultur og religion. Hvis vi erkender det, bliver det meget nemmere at løse problemerne. Man ændrer ikke værdierne og normerne ved at rive huse ned, eller ved at sælge boligerne eller ved at køre børnene rundt til skoler uden for boligområderne. Man ændrer heller ikke værdier og normer ved at låse børn og unge mennesker inde i hjemmet efter kl.22.00 om aftenen.
Man ændrer derimod værdierne og normerne ved målrettet at opbygge en ”vi – følelse” og en fællesskabsfølelse med det danske samfund hos de børn og unge, der bor i de lukkede parallelsamfund. Denne fællesskabsfølelse skal dannes i vuggestuerne og børnehaverne og i skolerne. Samtidig skal man have fat i mødrene og de mindste børn, som man skal lære dansk og give en viden om det danske samfund. Får man fat i moderen i familien har man fat i hele familien.
Et helt centralt punkt er, at løfte niveauet i undervisningen af elever med fremmed baggrund til et meget højere niveau, end det sker i dag. Eleverne skal have følelsen af, at de er lige så gode, dygtige, og værdsatte, som alle de andre børn og unge, som bor uden for boligområdet.
Det vil koste penge. Men alle de andre ting, man har gjort igennem årene i disse boligområder har også kostet mange mia. kr. Og det har haft meget lidt effekt. Man skal samtidig huske at problemet ikke bliver mindre i årene fremover, hvis vi ikke gør noget nu, hvilket jo betyder, at det bliver meget dyrere, hvis vi ikke gør det rigtige nu.
Af Eyvind Vesselbo MF (V) medlem af integrationsudvalget